Udflugter ud af byen
Udflugter ud af byen
Trænger man til et smut ud ad byen lader det sig let gøre. Enten
med egen bil eller med tog, der kører stabilt og til rørende lave
priser. Blandt de mulige udflugtsmål kan nævnes:
Balaton-søen, det ungarske hav, hvor der er luft og lækre bademuligheder.
Turen tager et par timer hver vej, men pas på fredag og søndag.
Søen er et yndet afslapningsferiemål for de lokale i weekenden.
Villány er stedet for vinelskere. Det er et stort vindistrikt, hvor
vinbønder har specialiseret sig i smagninger og overnatninger. Desuden
er området med sin bakkede profil et ualmindeligt smukt syn.
Wien ligger jo altså ikke mere en 3 timers kørsel fra Budapest
og en endagstur kan sagtens lade sig gøre. Desuden kan man relativt billigt
tage en flodbåd opad Donau til Wien. Det er en sejltur, der tager omtrent
8 timer og byder på ro, afstresning, smuk natur og dækspladser.
Kunstnerbyen Szentendre, en gammel serbisk by langs Donau, med hyggelig historisk
bykerne. Her findes en perlerække af små, veldrevne museer som marcipanmuseet
og Kovács Margit Museet, der har specialiseret sig i keramik. Byen ligger
45 minutter fra byen som endestation på den grønne tog-linje ”HÉV”,
der hvert kvarter afgår fra Budasiden ved Margrethe Broen.
|