| Lejemål |
Jozsef Körút 64 - 2
HU - 1085 Budapest
|
| Kontaktoplysninger i Danmark og Ungarn |
Mette Maj Møller
Kildebakken 2,1
DK – 8680 Ry
+45 2714 8601
Tue Sand Larsen
Jozsef Körút 64
HU – 1085 Budapest
+36 305188300 (fra Danmark)
06305188300 (fra Ungarn)
|
| Nøgle udlevering og afleveringssted |
Nøgler fremsendes til lejer senest 1 uge før ankomsten til
lejemålet.
Nøglerne skal sendes tilbage til Mette Maj Møller, Kildebakken 2,1, 8680 Ry senest 1 uge efter hjemkomst.
|
| Ankomst og afrejse |
Ankomst og afrejsedag: Søndag.
Tidspunkt for ankomst: 14.00
Tidspunkt for afrejse: 10.00
Disse tidspunkter er ufravigelige. |
| Rengøring |
Lejligheden vil blive overtaget af lejer i ryddelig og rengjort stand.
Lejer skal selv holde rent i ferieboligen og skal ved afrejse aflevere lejligheden
i ryddelig og rengjort stand. Der kan betales for slutrengøring. Det koster 500 kr. Lejligheden skal i så fald blot ryddes op.
|
| Bestilling |
Udlejer fremsender bekræftelse på bestilling til lejer, hvorefter
lejer indbetaler første lejerate (se nedenfor). Herefter hæfter
lejer for bestillingen og de omkostninger, der kan opstå ved senere
fortrydelse, samt de vilkår, der gælder for den bestilte feriebolig
(se nedenfor). Ved betaling af 1. rate accepteres betingelserne for lejeaftalen.
|
| Betalingsbetingelser |
| Lejen indbetales i 2 rater, hvor 1. rate, som udgør 50% af det
samlede lejebeløb, skal være indbetalt senest 7 dage efter,
at bekræftelsen på lejemålet er modtaget.
2. rate skal være indbetalt senest 4 uger før lejeperiodens
start. Sammen med 2. rate betales et depositum på 500 kr. som tilbagebetales,
når lejligheden er afleveret rengjort og intakt.
Ved bestilling senere end 4 uger før lejeperiodens start skal
hele lejebeløbet indbetales straks og senest 14 dage efter modtagelse
af bekræftelse.
Lejer kan ikke få lejligheden stillet til rådighed før
det fulde beløb er indbetalt til udlejer.
Udlejer forbeholder sig ret til at annullere bestillingen, såfremt
disse frister ikke overholdes.
|
| Betalingsmåde |
Pengene bedes indbetalt til:
Konto: 4433077202
Registreringsnummer: 9170
|
| Afbestilling |
| Lejer har ret til mod betaling af et gebyr at foretage afbestilling som
følger:
Indtil 6 uger før lejeperiodens start beregnes et gebyr på
25% af det samlede lejebeløb, dog min. kr. 500,00 pr. reserveret
uge.
Indtil 4 uger før lejeperiodens start beregnes et gebyr på
50% af det samlede lejebeløb, dog min. kr. 750,00 pr. reserveret
uge.
Senere end 4 uger før lejeperiodens start beregnes et gebyr på
100% af det samlede lejebeløb.
Ved genudlejning vil indbetalt leje med fradrag af 25% af hele lejen
blive tilbagebetalt.
|
| Erstatning |
| Lejer er under lejeperioden ansvarlig for alt, hvad der tilhører
ferieboligen, og er forpligtet til at erstatte alle selvforvoldte skader,
der under opholdet opstår på feriebolig og inventar.
Skulle der under lejemålet opstå skader på ferieboligen
eller inventar, er lejer forpligtet til straks at underrette udlejer.
|
| Udlejers ansvar |
| Udlejer er ansvarlig for at lejemålet gennemføres som aftalt.
Konstaterer lejer mangler i eller ved ferieboligen skal udlejer kontaktes
hurtigst muligt, således at afhjælpning kan finde sted. Lejer
kan ikke gøre krav gældende ved uforudsete forstyrrelser, beskadigelser
og udfald af eksempelvis rørinstallationer, sanitære forhold
m.v. Udlejer kan ikke gøres ansvarlig, såfremt manglerne eller
andet skyldes lejers egne forhold, force majeure eller force majeurelignende
forhold (naturkatastrofe, strejke, krigshandlinger, optøjer eller
lignende).
Udlejer påtager sig intet ansvar for ændringer
af forhold, der ikke vedrører selve lejemålet, f.eks. nedlæggelse
af trafikruter, butikker, vej- og byggearbejder, miljøskader m.v.,
ligesom udlejer ikke er ansvarlig for en forringelse af ferieopholdet
p.g.a. klimatiske forhold samt lokale bestemmelser og forordninger.
|
| Lejers ansvar |
| Lejer forpligter sig til at rette sig efter de ordensbestemmelser, der
gælder for lejemålet. Overtrædelse heraf kan i grove tilfælde
medføre bortvisning uden tilbagebetaling af indbetalt leje.
Der må ikke uden udlejer skriftlige tilladelse bo flere personer
i lejemålet end aftalt ved aftalens indgåelse.
Der må ikke uden udlejers skriftlige tilladelse medbringes husdyr
i lejemålet.
Lejer er forpligtiget til at orientere udlejer eller dennes repræsentant
om evt. fejl eller mangler ved inventar, møbler og udstyr eller
installationer i lejemålet, straks dette konstateres. Dette gælder
også, såfremt lejemålet ved lejers ankomst ikke findes
tilfredsstillende rengjort. Lejer er ansvarlig for boligens inventar,
møbler og udstyr i hele lejeperioden.
Eventuelle skader på inventar og møbler samt manglende løsøre
skal erstattes direkte til udlejer eller dennes repræsentant inden
afrejse.
Selv om der er aftalt og betalt for rengøring ved afrejse, har
lejer pligt til at rydde op i boligen inden afrejse, ligesom opvask skal
være foretaget.
|
| Tvister |
| Enhver tvist, der måtte opstå mellem lejer og udlejer i forbindelse
med indgået lejeaftale, afgøres i henhold til dansk ret med
værneting i Retten i Århus. Der tages forbehold overfor tryk
og tastefejl.
|